MÅNEDENS BEAUTY FAVORITTER

Det har været så lækkert vejr i denne måned og det ser virkelig ud til at vi går den bedste sommer i møde, hurraaaaay!!! Derfor har denne måneds beauty favoritter stået på lækre sommerprodukter i form af solprodukter, selftanning og makeup produkter der giver lækker glød, for ej at glemme den lækreste sommerduft!

St. Tropez Gradual Tan

Dette produkt er så LÆKKERT og mit pt. ultimative favorit produkt til at give farve med det samme og graduerligt. Jeg skriver ikke så meget om dette produkt i dette indlæg, da jeg kommer til at lave et helt indlæg om den en af de næste par dage, its that good!

Piz Buin Tan & Protect SPF30

Jeg elsker Piz Buin og bruger stort set altid deres sol produkter til kroppen om sommeren. Sidste år brugte jeg denne lækre oliebaserede SPF, og jeg hopper på den igen i år. Jeg kan godt mærke at jeg bliver mere og mere bevidst omkring mit brug af SPF jo ældre jeg bliver og sørger for at bruge en god faktor og beskytte mig selv i solen. Før i tiden ville jeg helst undgå at bruge SPF, ellers brugte jeg den laveste. I min branche ser man også meget hvordan solen har påvirket folks hud, man kan tydeligt se om folk har opholdt sig meget eller lidt i solen og så er det selvfølgelig også enormt vigtigt at beskytte os selv imod hudkræft.

Narciso Rodriguez Poudré

Mmmmmmh, jeg elsker den her duft! Den er virkelig indbegrebet af sex & sommer. Jeg vil gerne lade jer høre Narsico Rodriquez vision med denne duft, da det beskriver den følelse jeg får af den, perfekt!

"Med den originale NARSICO-duft ville jeg skabe en ekstremt sexet duft. NARSICO eau de parfum Poudrée fanger i sin kerne selve kvindeligheden på en endnu mere forførende måde. Den er både blid og stærk og øjeblikkeligt afhængighedsskabende"

Duften har noter af musk, jasmin-kronblade, bulgarsk rose og træagtige signaturnoter af vetiver og sort og hvid ceder.

Estée Lauder illuminating primer

Jeg er vild med at påføre en masse ekstra glød til min hud om sommeren, det ser bare så lækkert ud når man har fået en fin kulør. Jeg er helt pjattet med at blande denne primer fra Estée Lauder i min foundation, for et fantastisk lækkert dewy, glow look. Jeg bruger den også nogle gange som en liquid highlighter.

Guerlain Terracotta Joli Teint

Joli Teint fra Guerlain er en face powder som tilfører huden en naturlig sund glød. Jeg er vild med at bruge den alene eller oven på min foundation. Den er også rigtig god til hende der føler hun ser lidt bleg ud og ikke synes at bronzer er nok, så er denne altså fantastisk for at give det ekstra.

MILANI Lipstick

Jeg har længe set en masse youtubers bruge MILANI makeup, og har slet ikke kunnet vente til at det kom til Danmark. Nu kan det endelig forhandles på Nordic-feel.dk og jeg har allerede fået bestilt et par af mine wanties hjem. Denne læbestift er en af dem, en perfekt nude farve som er god til helårs brug. Jeg elsker nudes og det er sådan en ting jeg kunne købe mig fattig i. haha. Farven hedder 60 Matte Innocence.

Yves Rocher Before Sun

Denne before sun spray fra Yves Rocher dufter himmelsk! Det er en beautifying mist, som går ind og aktiverer solbruningen. Sprayen skal bruges morgen og aften i 3 uger før soleksponering og under den første uge i solen. Jeg har altså ikke brugt den i 3 uger før, jeg regnede jo ikke rigtig med at sommeren kom så hurtigt. Men bruger den nu og synes den er vildt lækker på huden og holder bedre på min farve.

 
  • BEAUTY

Synes godt om

Kommentarer