#YouAreNotAlone | MY STORY

Hej mine kære, Jeg har i virkelig lang tid gerne villet dele denne her del af mig med jer, men det har været under stor overvejelse - ikke fordi jeg er flov over det, men fordi jeg nok har været bange for folks reaktion på det at det ville få konsekvenser for mig. Men jeg føler nu at det er det helt rette tidpunkt for mig at åbne ærligt op omkring det - specielt fordi at jeg tidligere på ugen så at nogle af mine Facebook-venner dele denne status: My door is always open, should anyone ever need a chat, completely non judgemental, you are always welcome here, please never suffer in silence. I have juice in the fridge, tea or coffee ready at a moment's notice and I will always be here for you to talk on the phone if that's what makes you feel comfortable... you are never not welcome, you will never disturb me. Could at least one friend copy and repost, not share. I am trying to demonstrate that someone is always listening. #SuicideAwareness ❤ #YouAreNotAlone 🍁 Denne status rør især mig og har rigtig stor betydning for især mig - fordi at jeg er tidligere cutter. Jeg har ikke cuttet i 4år og er ret sikker i min sag, at jeg aldrig kommer til at gøre det igen. Første gang jeg cuttede mig selv, var jeg 16år gammel. Jeg var et sted i mit liv, under min nr2 vinterdepression, hvor jeg var nede i et sort hul - og jeg var så ked af det og frustreret. Jeg kan huske at det var en hverdag og jeg valgte at drikke mig fuld med to veninder. Pludselig gik jeg ud på toilet og smadrede et glas - and then i did it. Jeg trak min bluse ned over det åbne sår og gik ind til mine veninder. Det skal lige siges at mine cut var meget voldsomme og jeg blev derfor også lidt bange faktisk, fordi det blødte enormt meget. Jeg sagde derfor til mine veninder at jeg var kommet til at gøre noget dumt - herefter kørte vi på sygehuset og jeg blev syet med 5 stæng, de to andre gange jeg gjorde det kan jeg faktisk ikke huske, men de blev syet med hhv 5 & 6 stæng. It was really bad.. Det skræmmende ved cutting er at man virkelig finder ro når man gør det. For nogle virker det sindssygt, men vi har alle en måde at udtrykke vrede og sorg på og dette er en måde. Derfor behøver cutting heller ikke nødvendigvis være en selvmords akt - dette var ihvertfald aldrig min intention. Men som alt andet, er det nok rigtig svært at sætte sig ind i hvis man ikke selv har været der og nej det er absolut ikke et råb på opmærksomhed - for det er ikke ligefrem noget man går og flasher eller er stolt af. Jeg tænker ikke over mine ar længere, jo de er der og jeg ser dem, men de er en del af mig. Jeg har overvejet før at få dem fjernet og var faktisk igang med en laser behandling, men jeg ved ikke.. jeg har bare lært at leve med det - ligesom man lære at leve med så meget andet. Det er ikke altid at jeg fortæller sandheden hvis folk ser dem(hvilket de sjældent gør), ikke for min skyld men fordi jeg vil sætte personen der spørger i en ubehageligt situation. Hvis det er en person jeg kender godt - fortæller jeg det selvfølgelig. Det er synd at det er sådan et tabu med nogle at de lidelser vi kan gå rundt med indeni - for lige præcis tabuet gør at det ødelægger os endnu mere - og det skal det ikke have lov til❤️ Jeg vil også meget gerne lægge op til debat i dette indlæg - hvis du har lyst til at dele din historie eller du har spørgsmål til min, er du mere en velkommen til at smide en kommentar til indlægget. #YouAreNotAlone #ShareYourStory Kæmpe kæmpe KYS til j

Synes godt om

Kommentarer

R.S
,
Hej Melanie. Der er alt for mange bloggere, som prøver kun at vise den 'gode', 'perfekte' side af tilværelsen, og dette billede er jo ikke rigtigt. Sådan er der ingen der lever i virkeligheden. Jeg synes det er smukt, at du tør vise at alt ikke er perfekt i livet, og at det er OK ikke altid at have styr på alt og vide alting. Og føle sig ovenpå. Nogle gange er man fucked. Og nogle gange har man det skidt. Tak fordi du deler denne side af dig selv. <3
Smithe476,
Because here is a list of multiplayer games is defgkegbdfeceekd
defgkegbdfeceekd.blogspot.com/